2016 Camilla og Nikolaj i Østen Side 2 - Ellinge Billedeserier Øvrige

Ellinge
"Et smørhul på Fyn"
ELLINGE Vejr
Gå til indhold

2016 Camilla og Nikolaj i Østen Side 2

Øvrige
Camilla og Nikolaj i Østen - 2016
Af Verner Eg
Camilla (Jeppesen. Tidligere Pårupvej 58) og Nikolai er taget på en flere måneders tur til den anden side af kloden.

De er begyndt at sende billeder og tekst hjem, og jeg har fået lov til at bringe et udpluk her på hjemmesiden.
6. marts 2016
De sidste par dage har vi brugt på et lille homestay i en landsby udenfor Ninh Binh i Nordvietnam. Vi sidder lige nu I Hoi An, som også er en dejlig by - men vi må indrømme at de dage vi havde på Nguyen Shack var helt fantastiske.

Vi ankom med tog fra Hanoi. Vi blev umiddelbart lidt overraskede over hvordan togene så ud, men vi fandt hurtigt ud af, at det faktisk slet ikke var så ringe endda. Vi fik både serveret gratis vand og vietnamesisk roulade. Og så ydede de også den service at fortælle os hvornår vi skulle af!
Som i kan se, var togene lidt noget andet end DSB.



Da vi ankom på togstationen i Ninh Binh blev vi budt velkommen af en sød safari-vietnameser der kørte os ud til Homestayet i hans jeep.

Den første dag brugte vi på at udforske de små omkringliggende landsbyer og vores flotte homestay.




Som I kan se boede vi I nogle primitive bambushytter med toilet og bad til deling. Der var så flot, at vi også har taget hundredvis af billeder derfra, som i kan se inde i menuen.

På dag to tog vi ud på cykeltur. Vi ville cykle hen til Trang An.


På vejen kørte vi igennem flere små landsbyer, og i allesammen blev vi mødt med "hellooo" fra alle de lokale! Det synes vi var ret sjovt og hyggeligt.

Vi nåede frem til Trang An omkring middag, og skulle her forsøge at få fat i en billet til en bådtur rundt i området. Det var dog lidt et kaos da der var utroligt mange kinesere og næsten ingen andre backpackers vi kunne spørge om hjælp - da stedet stadig ikke er så fyldt med rejsende som os. Det gik dog helt fint, og efter at have stået i "kø" (de har åbenbart ingen køkultur her) kom vi frem til bådene. Her fik vi dog meget nemt en båd - da de åbenbart var ret ivrige efter at få netop os med. (Læs senere hvorfor)

Vi sejlede afsted og allerede efter få meter så vi hvor flot det var!


Området kaldes også for Halong - Bay på land. Og måske i kan se hvorfor.

Selvom vi var ude at se på en attraktion oplevede vi dog hurtigt, at det vi åbenbart var mindst lige så spændende. Hver gang vi passerede en af de andre både blev vi fotograferet og alle råbte "hello" og skulle høre hvor vi var fra. Der var lidt specielt synes vi,  men også ret sjovt.  


Under bådturen gjorde vi stop et par enkelte steder for at se nogle pagoder.
Første stop blev vi nærmest overfaldet da vi steg af båden. Folk ville trykke vores hånd og have taget utallige selfies og billeder med os.


Fx HEV damen på billedet sin lille dreng hen for at få taget et billede sammen med Camilla. Det var åbenbart meget vigtigt for hende.

Det har vi grint meget af!


På bådturen kom vi også igennem nogle forskellige grotter. I nogle af grotterne var der meget lavt til loftet så damen der sejlede os råbte meget intenst "helloooo" hver gang vi skulle dukke os.

Da vi kom hjem slappede vi igen lidt af, og om eftermiddagen var vi med til at undervise de lokale børn.

Det var en rigtig sjov oplevelse og det var helt utroligt at mærke hvordan de har en helt anden oplevelse af det at være elev. Børnene rejste sig op når de svarede på spørgsmål og generelt viste de rigtig stor respekt.
Vi legede gæt og grimasser, og så lærte de om frugter og dyr, og hvordan man stavede ril det på engelsk. De var simpelthen så dygtige - selvom nogle af dem ikke var ret gamle.

Den næste dag måtte vi desværre sige farvel til alle dem på Homestayet og det var vi ret kede af, da det virkelig havde været skønt at bo der et par dage og lære familien og alle deres dyr at kende! Men vi skulle videre til Hoi An hvor vi som sagt opholder os nu!








8. marts 2016
De sidste par dage har vi brugt i lanternernes og skræddernes by Hoi An.
Byen ligger i det centrale Vietnam, og er kendt for at have mere end 300 skræddere og flere lanterner end indbyggere.


For at komme til byen tog vi natbus fra Ninh Binh. Det skulle vi aldrig have gjort! Vi tænkte, at det ville være en fin måde at komme derhen på, men det endte med at blive lidt af et mareridt.

Det startede egentlig meget fint ud. Vi blev hentet ude ved Homestayet og kørt til Tam Coc hvor bussen skulle hente os. Da vi ankom til Tam Coc fik vi afvide, at bussen ville komme om en times tid. "Fint nok, vi venter bare her" tænkte vi!
Der gik 1 time, 2 timer, 2,5 time og ENDELIG dukkede vores bus op.
"Yes" tænkte vi "Nu kan vi endelig sove". Vi var nemlig ret trætte fordi vi havde sørget for at gå en lang og VARM tur på ca 14 km inden busturen.
Da vi kom ind i bussen opdagede vi til vores store undren at der ikke var flere sæder. Vi kiggede lidt skeptisk på hinanden, men fandt så en madras nede bagved som vi tænkte vi da i det mindste kunne ligge på i mellemgangen så. MEN AK NEJ! Så snart vi greb madrassen kom en af fyrene der kørte bussen og tog madrassen.
I første omgang tænkte vi "Nå,  de reder nok bare op til os deroppe. Men nej... De gjorde en seng klar til dem selv og til os fandt de nogle tynde sivmåtter vi kunne ligge på. "Godnat og sov godt". Sådan tilbragte vi så størstedelen af vores 24 timer i bus.

MEN FREM KOM VI!

Og til vores store held endte vi også med at blive opgraderet på vores hotel fordi de havde overbooket. Det var lige hvad vi trængte til ovenpå sådan en tur!



Hoi An viste sig heldigvis også at være en rigtig hyggelig by. Byen ligger ned til en flod med masser af liv. Her er fiskere, flydende lanterner i floden, de fineste restauranter med små terasser - alle med den skønneste udsigt. Og så var der selvfølgelig et utal af skræddere.

Vi skulle da selvfølgelig også have syet noget tøj! Hotellet anbefalede os en god og billig skrædder og afsted gik vi!

Nikolaj fik syet sig et flot jakkesæt, en skjorte og fik også både slips og lommetørklæde der passede til!
Og jeg fik syet den fineste himmelblå kjole, som jeg regner med at skulle have på til Jens-Erik og Lillians bryllup i September! (Nikolajs farfar)

Desværre har vi ikke nogle billeder, så tøjet må forblive en overraskelse!

Det var utrolig sjovt at få syet tøjet. Det var lidt ligesom at gå ind i en bland-selv-slik butik, blot med forskellige stoffer, farver og former!
Vi kan godt fortælle at det var svært at vælge hvad det dog præcis skulle være!


Resten af tiden i Hoi An brugte vi på at udforske det lokale marked, og cykle rundt i området. Blandt andet cyklede vi en tur til stranden, men desværre blæste det så meget at det var umuligt at bade.

Lige nu befinder vi os dog i strandbyen Nha Trang, så badning får vi rigeligt at her!

Desværre er vi begge to blevet syge. Nikolaj med mellemørebetændelse og jeg med Influenza - så i øjeblikket laver vi ikke så meget andet end at slappe af i skyggen af en palme og nyde at vi er til!



15. marts 2016


Da vi ikke har haft internet længe pga vi har ligget og kørt landet tyndt på motorcykel (ca. 1000 km) kommer der desværre først en opdatering nu!
 
 
Efter Hoi An ankom vi til Nha Trang med tog. Vi blev hentet af vores utrolig søde hotelmutter, der kørte os hen til vores hotel.
 
 
Som nævnt tidligere, var Niko og jeg igennem lidt sygdom. Jeg lå med influenza, og Niko havde fået mellemørebetændelse hvilket betød, at han måtte tilkalde læge og snakke med forsikring. Han fik heldigvis nogle piller og så var det ellers bare at vente på det gik over!
 
 
Dagene i Nha Trang gik derfor også mest med at slappe af, nyde stranden og tage en tur i mudderbad!
 
 
Det sidste var lidt en sjov oplevelse!


Mudderet var meget tykt, og gjorde at man på ingen måde kunne sidde ordentligt fordi man flød op. Vi sad i blød i en halv time, hvorefter mudderet skulle skylles af. Og i kan tro vi blev bløde! Ah!
 
 
Som nævnt gik resten af dagene ellers bare med at blive raske og ligge i skyggen under en palme. Det var dejligt bare at kunne slappe af for en tid!



Men SÅ blev vi også lidt rastløse og det var her vi besluttede os for at tage på motorcykeltur de næste 5 dage fra Nha Trang til Ho Chi Minh City (også kaldet Saigon  af de lokale).


Vi sad bag på to lokale "easyriders" kaldet Tan og Son. To virkelig søde Vietnamesiske mænd! Tan var sindssygt klog på alt der havde med Vietnam, Landbrug og Historie at gøre. Mens Son ikke kunne Engelsk, men altid kom med de sjove indslag.  Fx stjal han en Vandmelon og viste sjove billeder af hans familie.
 
 
Motorcykelturen førte os gennem kurvede bjerglandskaber, smukke rismarker, junglelignende skove og kaotiske storbyer!


Undervejs gjorde vi stop en masse forskellige steder, hvor vi hørte en masse om hvordan de lokale bl.a. lever og arbejder, for at få mad på bordet. Det var fantastisk at få denne indsigt i landet, og gav os en langt større forståelse for hvorfor det sommetider ikke er helt nemt at være Vietnameser.
 
 
Vi så simpelthen så mange ting, men kan her give et lille udpluk!


Et af de første stop på turen var hos nogle lokale kvinder, som producerede tæpper/måtter af strå. Vi så hvordan de lavede tæppet ved at vikle sivet om en pind og derefter føre det ind gennem snorene. Vi fik også lov at prøve, men vi var på ingen måde lige så gode som kvinderne.
 
Tæppet de er igang med her tager dem nemlig kun 1 time at lave!


Næste stop var et lækkert vandfald oppe i bjergene hvor vi fik mulighed for lige at få dyppet os lidt! Det var lige hvad vi trængte til.


Som i næsten kan se på billedet her, kørte vi en masse oppe i bjergene. Det betød også, at vi flere gange lige måtte stoppe for at tjekke udsigten ud! Det var simpelthen så flot!


Det var dog ikke kun natur vi fik set. Vi besøgte også en pagoda, hvor en af statuerne var lavet ud af tørrede blomster. På afstand var det lidt svært at se, men da vi kom nærmere var det utrolig flot og detaljeret!



Og lige til info, så er det altså ikke hagekors og nazismen de hylder på statuen! I stedet er det et religiøst tegn der symboliserer fred. Sjovt som så ens symboler kan have så modstridende budskaber!


Vi besøgte også en kaffeplantage, hvor Niko fik lov til at smage Weasel kaffe. Det er kaffe lavet på bønner der først lige har været en tur gennem det lille dyr inden de er blevet malet!


Her ses bønnerne henholdsvis efter de er blevet renset for... ja.. det kan i nok tænke jer til! Og inden (til højre).
 
 
Kaffen smagte I øvrigt ganske fint!


Vi besøgte også en fabrik hvor de producerer silke ud fra silkelarvers æg. Det foregår ved, at æggene kommes i varmt vand, hvorefter kvinden sætter de små tråde op på maskinen. Her filtrer maskinen trådene ud, og ruller dem som fine silketråde.
 
 
Det var meget spændende at se, og vi fik da også lov til at prøve at smage en friturestegt larve!


Vi besøgte også en familie som levede af at producere kakao. Dette er en af de ting man tjener allerbedst på at dyrke i landet, men det er samtidig også en langsommelig proces der først kræver at kakaoplanterne skal modnes, for derefter at tørre i solen i minimum 5 dage.


Som noget andet sjovt besøgte vi også en svampe fabrik.  Her dyrker de svampe i plastikposer som derefter anvendes til naturmedicin.
 
I Vietnam foretrækker mange stadig at anvende fx svampe i stedet for piller, da det både er billigere, men samtidig også gammel tradition.


Endnu et smukt vandfald!


Vi besøgte også en lille minoritetslandsby, hvor folkene stadig lever isoleret og har deres egne ritualer. Eksempelvis bor de i longhouses, hvor hele familien kan være under et tag, og samtidig har de en helt speciel tradition hvor de åbner og lukker vinduerne alt efter om der er en pige i familien der søger en mand at giftes med!



Sidst men ikke mindst besøgte vi også krigsmuseet og Cu Chi tunnelerne i Ho Chi Minh. Det var også en rigtig interessant oplevelse, der gav indblik i Vietnamesernes syn på Vietnamkrigen. I Cu Chi tunellerne så vi Hvordan de lavede underjordiske systemer hvor de kunne bevæge sig skjult fra Amerikanerne, og på krigsmuseet så vi bl.a. De fatale konsekvenser af Agent Orange - det giftstof som blev sprayet ud over dele af Vietnam under krigen og som har betydet, at mange efterfølgende lider af misdannelser.


Nikolaj klemmer sig ned i en tunnel.


Børn født med misdannelser grundet Agent Orange.
 
 
Vi så mange mange flere ting end det der er nævnt, men det ville blive et meget langt indlæg hvis vi skulle nævne det hele!
 
 
Turen på motorcykel var helt fantastisk og vi kommer til at savne vores to hyggelige chauffører. Som førte os igennem lidt af hvert!


Fx fritgående køer på vejen!
Nu sidder vi i Phnom Penh i Cambodja som vi ankom til her i eftermiddag.
Vi håber i har det godt derhjemme!

20. marts 2016
Den sidste uges tid er blevet brugt i Cambodja. Vi startede ud med at tage en bus fra Ho Chi Minh i Sydvietnam til Phnom Penh i Cambodja.

Phnom Penh er hovedstaden i Cambodja, og allerede da vi satte vores ben udenfor bussen blev vi advaret om, at der var utrolig mange røvere i byen. Åh nej tænkte vi! Og det betød da også, at vi var lidt nervøse for at gå på gaden - især om aftenen!

Det blev derfor heller ikke til særlig lang tid i byen, men vi fik dog nået at se det vi kom for - nemlig killing fields og S21.

I 1975-1979 ledede Khmer Rouge landet, og det havde store konsekvenser for befolkningen. Mange akademikere, lærere, folk der talte to sprog - ja selv dem der bare bar briller! Blev fængslet bl.a. i S21 og mange blev senere overflyttet til koncentrationslejren Choeung Ek  (også kaldet killingfiels idag). Grunden mange af dem fik til deres anholdelse var, at de blev beskyldt for at være med i FBI eller KHB.

Ikke nok med det, så blev hele familier ofte dræbt på baggrund af en mistænkt i familien, for lederen Pol Pot gik nemlig efter sloganet "to kill the grass you must also remove the root". Både kone, børn - ja selv små spædbørn blev dræbt!

Og stort set ingen af de anholdte og dræbte var rent faktisk skyldige, men som han også sagde "Better to kill an innocent by mistake than spare an enemy by mistake".

Som I kan høre var det ikke fordi det var sjovt at se, og vi blev også ret rørte da vi gik rundt og forestillede os alle de frygtelige ting der var sket i området. Men det er helt sikkert noget vi ikke ville have været foruden.


Her kan i bl.a. Se fængslet. Det var egentlig en skole, som så blev omdannet til et fængsel. Nogle af cellerne kunne indeholde op til 60 fanger der lå lænket til gulvet - og det var altså ikke fordi rummene var store - ca ligesom et lille klasselokale.


Mange af fangerne i fængslet blev udsat for tortur, og vi så også alle redskaberne de brugte til dette.
Forestil jer alt ondskabsfuldt i hele verden, og så har i hvad fangerne her blev udsat for! Det var kogende vand hældt ud over hele kroppen, bryster på kvinderne der blev skåret i, de nedre regioner der blev brændt osv. Osv.

En del af fangerne fra S21 fængslet blev sendt til koncentrationslejren/killing fields da fængslet blev for overfyldt og plaget af sygdomme.



Her gik mange den direkte død i møde, og hver aften var der store massehenrettelser. Måden det foregik på var ved at tænde for noget højt musik så ingen kunne høre dem skrige og så ellers dræbe dem på forskellige måder. Fx ved hjælp af kæppe, økser, manchetter eller noget så simpelt som en skovl eller hammer. En sjælden gang blev de dræbt med pistol.

Ligene begravede de i store massegrave som i kan se ovenover.

De små spædbørn blev dræbt ved at blive holdt i benene og derefter slået ind i træet der også ses ovenfor. Meget bizart!


De havde lavet et kæmpe monument til ære for de døde, hvor deres kranier var udstillet. Det virker måske voldsomt, men det blev gjort for at ingen skulle glemme hændelsen og for at ofrene på en måde kunne blive ved med at eksistere og blive mindet på denne måde.

Rundt om mange af massegravene havde folk hængt deres armbånd som symbol på deres empati.


Efter at have set både killingfiels og S21 havde vi lige brug for at sunde os lidt. Men efter et par dage gik turen videre til Siem Reap i det Nordlige Cambodja.

Her tog vi også en bus - en værre bumlebus! Noget af den faldt fra hinanden mens vi kørte! Men frem kom vi da!

Siem Reap er en meget mindre by en Phnom Penh og derfor også meget hyggeligere og ikke mindst mere sikker. Derfor valgte vi også at blive lidt længere her.

Da vi ankom fik vi lavet en aftale med en tuktuk chauffør ved navn Kaka, om at køre os rundt i tempelområdet ved Angkor Wat dagen efter.

Tempelområdet er kæmpestort og vi læste os til at nogle brugte en hel uge på at se det hele. Det gad vi dog ikke,  så vi var der over to dage og ikke i så lang tid af gangen da det var alt for varmt at gå rundt!


Det første tempel vi så var selvfølgelig Angkor Wat - det største af templerne. Templet var rigtig flot,  men der var også utrolig mange mennesker.

Senere så vi nogle lidt mindre templer hvor der var meget mere plads til at komme rundt og se dem ordentligt!



Vi brugte ca. 5 timer den første dag - men da vi nåede middag ville vi også gerne hjem. Temperaturen var på lidt under de 40 grader i skyggen og vores tøj var gennemblødt af sved.

Vi aftalte med Kaka at han ville hente os næste morgen kl 5, så vi kunne se templet ved solopgang og nå at se lidt mere inden det blev alt for varmt.


Vi stod op kl 4.15 og kørte kl 5 afsted for fulde drøn med vores tuktuk. Det endte med at vi fik nogle super pladser, for det skulle senere vise sig at der var MANGE mennesker.


Vi satte os til rette og så var det ellers bare at vente på at solen stod op kl 6.30.


Det var heldigvis værd at vente på, og det var et utrolig smukt syn!

Desværre var det ikke helt nemt at få taget et godt billede, da folk hele tiden synes de skulle rejse sig på for at tage billeder.


Men vi fik da taget lidt.


Som I kan se var vi i den grad ikke de eneste der var stået tidligt op!



Vi kørte derefter lidt mere rundt i området og så lidt flere templer, hvorefter vi fik Kaka til at køre os hen til Old Market I byen. Det var en speciel oplevelse!



Markedet er der hvor alle de lokale handler og vi er ret sikre på at man kunne købe noget nær alting her. Der var et utal af fisk, muslinger, grøntsager, frugt og kød.

Der lugtede også lidt, for det var ikke fordi der var køling på noget af kødet fx. Og sådan noget kød lugter altså lidt når det hænger i 38 graders varme.

Ligenu sidder vi på vores guesthouse og venter på vi skal med flyveren til Bangkok I aften.

Vi håber I nyder foråret derhjemme!

Mange hilsner fra os!

+45 28 19 28 35

allan@ellinge.dk

www.ellinge.dk
Kirkeballe 11, Ellinge
5540 Ullerslev
+45 28 19 28 35

allan@ellinge.dk

www.ellinge.dk
Kirkeballe 11, Ellinge
5540 Ullerslev
Tilbage til indhold